ivNotes - deling af information

IV Notes IV Notes IV Notes IV Notes

ivNotes er et softwarebaseret informationssystem, der sikrer, at informationer når frem til de rette personer samt en effektiv vidensdeling på tværs af mødetider og jobfunktion.

 

Når det er vitalt, at information distribueres, kan traditionelle kommunikationsmetoder være utilstrækkelige. Derfor kombinerer ivNotes værdier fra chat, gule sedler, e-mail og opslagstavle i ét og samme digitale system. Det er designet til vagt- og kontrolcentraler, hvor der stilles høje krav til intern deling af information.

 

Beskeder deles med ivNotes

Når en operatør sender en note (besked), kan den tidsindstilles med start- og sluttidspunkt samt indstilles til at ramme bestemte terminaler. Samtidig kan der varsles med akkustiske signaler, for eksempel ved at trække et relæ koblet til PC'eren.

Med ivNotes sikres, at information deles effektivt med følgende muligheder:

  • Storskærme, hvortil der kan sendes vigtige beskeder (lysavis)
  • Information kan oprettes til fælles orientering (opslagstavle)
  • Beskeder kan sendes til udvalgte PC’er (e-mail funktion)
  • Vigtig information kan tildeles prioriteter og kræve en bekræftelse for modtagelse
  • Information kan være tidsbestemt efter en kalender
  • Information kan besvares hurtigt (chatfunktion)

 

Politiet bruger ivNotes

ivNotes bruges på Politiets Vagtcentraler (politistationer), Politiets Servicecentre (114) samt på de danske Alarmcentraler (Alarm 112) - i alt 140 operatørpladser i et stort integreret system.

Ved at anvende en fælles platform har Alarm 112 og Politiet integreret deres vitale kommunikation og tilført følgende værdier:

  • Effektiv informationsdeling på tværs af operatørpladser
  • Øget kvalitet i borgerinformation
  • Besparelser på IT-udstyr

ivNotes sikrer, at vigtig kommunikation spredes til relevante operatørpladser. Ved regionale hændelser kan beskeder sendes til de operatørpladser, som vedrører regionen. Beskeder kan også sendes til storskærme.