Forsvaret
Det Danske Forsvar har centraliseret deres overvågning med etableringen af topmoderne kontrolcentraler. Fra kontrolrummene overvåges alle former for alarmer fra bygninger, køretøjer og skibe, og i en alarmsituation aktiveres Forsvarets interne beredskab. Hele processen er digital og styres i interVIEW.
Kontrolcentraler effektiviserer behandling af alarmer
Forsvaret er en organisation, som sætter store krav til effektivisering og omstillingsparathed. Dette gælder også deres leverandører. Med etableringen af interVIEW i kontrolcentralerne, har Forsvaret fået et overvågningssystem, som opfylder krav til effektivisering ved samling af alle systemer i én og samme platform.
Med interVIEW overvåger Forsvaret deres sikkerhedssystemer, som er forskellige i type og teknologi samt leveret af forskellige sikkerhedsleverandører. Med samling i samme platform har forsvaret effektiviseret og centraliseret overvågningen.
Der sættes store krav til systemer, når én softwareplatform overvåger titusindvis af alarmer fra hele landets lokationer. Men alarmsoftwaren interVIEW er designet til at håndtere store mængder data. Således kan der modtages millioner af signaler, som via indbygget logik sorteres og præsenteres ensartet til operatørerne.
Forandring og sikkerhed
Det Danske Forsvar er en organisation, hvis struktur og processer forandrer sig løbende, hvilket betyder, at der stilles krav til fleksibilitet i de tekniske systemer. Med en fleksibel datastruktur kan interVIEW håndtere store ændringer uden større omkostninger.
Måden, hvorpå sikkerhedssystemer kobles sammen med interVIEW, kan ændres midlertidigt eller permanent, og lokationer, hvorfra operatører overvåger systemerne, kan ændres. Det giver Forsvaret store fordele at være omstillingsparat i deres organisering. Fleksibiliteten betyder også at lokale overvågningslokationer kan agere backup for hinanden i kritiske situationer.
interVIEW bruges til overvågning af alarmer i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet.
>Læs mere om interVIEW alarmsoftware her.
|